Koldskum - et fleksibelt materiale

Koldskum, som det populært kaldes, er en særlig variant af polyurethanskum, hvor den primære forskel fremkommer i de høje elastiske egenskaber. Dette er også grunden til, at skummet ofte refereres til som højelastisk skum. Navnet koldskum kommer fra støbningen af råskummet, hvor skummet udvikler mindre varme end konventionelle skumtyper – derfor ’kold’-skum.

Koldskum har bl.a. følgende egenskaber:

  • Fleksibelt materiale
  • Formstabilt
  • Suger ikke fugt
  • God klimakomfort
  • Kan overfladebehandles og pålægges klæb
  • Optimal sidde- og liggekomfort

Skummet kommer i mange forskellige hårdhedsgrader, og er særdeles velegnet til møbler og polstring pga. skummets formfasthed og bestandighed, selv efter vedvarende brug. Koldskummets gode egenskaber gør, at det ofte benyttes i madrasser, sædehynder, ryghynder, kontorstole og meget andet. Holdbarheden er væsentlig bedre end ved det almindelige polyetherskum, hvor skummet trykkes sammen, men i det dyrere polstermateriale koldskum, springer faconen tilbage til sin originale form. 

 

Kundetilpasset egenproduktion

Vi leverer koldskum i både blokke eller leveret på mål efter kundens ønsker, f.eks. i forme til specialtilpassede møbelløsninger. Produktets gode kvalitet og vores evne til forarbejdning giver vores kunder næsten ubegrænsede muligheder for anvendelse i møbelindustrien. Med en kundetilpasset totalløsning produceres skummet i forme, som giver en stabil holdbarhed. Dette er grundet det beskyttende lag dannes omkring formen under støbningen, i modsætning til når formen udskæres af en præfremstillet skumblok. Ved formstøbningen sker en drastisk reduktion i mængden af skrotskum, hvor overskydende skum ved udskæring af skumblokke ikke kan undgås.

 

Stort kendskab til koldskum

Hos Arbi Skum har vi et bredt kendskab til erhverv og brancher, hvor koldskum benyttes i produktionen. Vi udtænker og producerer gerne kundetilpassede specialløsninger, der løser vores kunders behov og udfordringer. Ønsker du at vide mere om vores koldskum er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 48 18 74 65.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Top